Microsoft skriver på deres side:
Alderen 2 til 4 år: det hele begynder
På dette stadium vil onlineaktiviteter formentlig involvere forældrene.
Forældrene kan sidde med børnene på skødet, mens de ser på familiefotografier, benytter webkamera til at kommunikere med familie eller besøger børnevenlige websteder.
Alderen 5 til 6 år: de kan selv
I fem års alderen vil børn sandsynligvis gerne selv udforske internettet.
Det er vigtigt, at forældre vejleder deres børn i, hvordan de kan være sikre, når de bruger internettet, på det tidspunkt hvor børnene begynder at surfe selv.
Hvad børn i førskolealderen kan foretage sig online
Forældre og ældre søskende kan gå online med børn, der endnu ikke er nået skolealderen, for at besøge børnevenlige websteder og spille onlinespil. Når barnet er på dette alderstrin, er det vigtigt, at forældrene lærer barnet om sikkerhed på internettet og nøje holder øje med, hvordan barnet reagerer på onlinematerialet.
5-6 år gamle børn har generelt en positiv indstilling og et åbent sind. De er stolte af deres nye læse- og tællefærdigheder, og de elsker at snakke og dele ideer. Ikke alene er de ivrige efter at opføre sig ordentligt, de stoler også på og sætter sjældent spørgsmålstegn ved autoriteter.
Børn på denne alder kan være meget dygtige til at følge ordrer på computeren, bruge musen og spiller computerspil. De er dog meget afhængige af voksne eller ældre søskende til at hjælpe dem med at finde websteder.
Helle
torsdag den 10. januar 2008
onsdag den 9. januar 2008
Introduktion til forældre om Bloggen
Har gjort mig nogle tanker om hvordan vi kan få forældre til at komme igang med at bruge en blog sådan at vi får et højt informationsniveau.
Det gøres på følgende måde:
Sådan skriver du en kommetar:
Når du vil kommenterer på et indlæg i bloggen:
Klik på "kommentarer"
Indtast dit navn og din email adresse - disse felter er obligatoriske - dog kan du også være anonym men så vil vi gerne at du skriver hvem som har sendt indlægget f.eks "Noah´s mor"
Skulle du/I have en hjemmeside eller blog som vi måtte kigge på udfyldes det felt som hedder URL - det er dog frivilligt
Skriv din kommentar i boksen "kommentarer"
Tryk "Vis eksempel" hvis du vil se dit indlæg inden det offentliggøres.
Tryk "Udgiv indlæg" når du er færdig.
Så skulle det være klart.
Helle
Det gøres på følgende måde:
Sådan skriver du en kommetar:
Når du vil kommenterer på et indlæg i bloggen:
Klik på "kommentarer"
Indtast dit navn og din email adresse - disse felter er obligatoriske - dog kan du også være anonym men så vil vi gerne at du skriver hvem som har sendt indlægget f.eks "Noah´s mor"
Skulle du/I have en hjemmeside eller blog som vi måtte kigge på udfyldes det felt som hedder URL - det er dog frivilligt
Skriv din kommentar i boksen "kommentarer"
Tryk "Vis eksempel" hvis du vil se dit indlæg inden det offentliggøres.
Tryk "Udgiv indlæg" når du er færdig.
Så skulle det være klart.
Helle
tirsdag den 8. januar 2008
Digitale medier gode fordi?
Digitale medier gode som dokumentation fordi:
At dokumentere betyder at man gør noget synligt eller tilgængeligt for andre. Man gør noget tilgængeligt ved at man hører, ser eller læser noget. Man kan dokumentere børns læringsprocesser og personalets arbejde med børns læring gennem mundtlig formidling, skriftlig formidling og visuel formidling.
Den mundtlige dokumentation sker dagligt i form af personale- forældre kontakten og personale- personale kontakten. Også dialogen i forskellige møder tæller.
Til skriftlig og visuel dokumentation ville en blog være ideel. I en blog er der ingen ting der bortkommer, og alt bliver gemt. Det er et krav at dokumentationen om det der foregår i institutioner fastholdes.
Den skriftlige dokumentation indebærer, at man anvender tekst i en eller anden form. Former for skriftlig dokumentation kan være, månedsplan, referater, informationer, virksomhedsplan og læreplaner. I bloggen kunne man tilføje informationerne små fortællinger fra hverdagen og sætte et billede på. Og herved inddrage den visuelle dokumentation. Som netop indebærer at billedliggøre ting. Andre ting man kunne bidrage med som visuel er billeder fra teaterforestillinger, børnenes produkter så som tegninger og andre mesterværker.
Fokus og valg af dokumentationsredskab kan variere alt efter målgruppen. Nogle spørgsmål man kunne gøre sig er: Hvad vil man dokumentere? For hvem? Hvordan vil man gøre det?
Her kan nævnes nogle grunde til at en blog ville være et valg som dokumentationsredskab:
- At man kan give forældrene indblik og viden om børnenes liv og læreprocesser i institutionen, samt at drøfte det pædagogiske arbejde med forældrene.
- At man kan videreudvikle og kvalificere personalet og det pædagogiske arbejde.
- At forældrene kan have kontrol med hvad der forgår i institutionen. Og der er beviser for hvad børnene lærer.
Skrevet af: Heidi
Kilde: Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner Af: Unni Lind
At dokumentere betyder at man gør noget synligt eller tilgængeligt for andre. Man gør noget tilgængeligt ved at man hører, ser eller læser noget. Man kan dokumentere børns læringsprocesser og personalets arbejde med børns læring gennem mundtlig formidling, skriftlig formidling og visuel formidling.
Den mundtlige dokumentation sker dagligt i form af personale- forældre kontakten og personale- personale kontakten. Også dialogen i forskellige møder tæller.
Til skriftlig og visuel dokumentation ville en blog være ideel. I en blog er der ingen ting der bortkommer, og alt bliver gemt. Det er et krav at dokumentationen om det der foregår i institutioner fastholdes.
Den skriftlige dokumentation indebærer, at man anvender tekst i en eller anden form. Former for skriftlig dokumentation kan være, månedsplan, referater, informationer, virksomhedsplan og læreplaner. I bloggen kunne man tilføje informationerne små fortællinger fra hverdagen og sætte et billede på. Og herved inddrage den visuelle dokumentation. Som netop indebærer at billedliggøre ting. Andre ting man kunne bidrage med som visuel er billeder fra teaterforestillinger, børnenes produkter så som tegninger og andre mesterværker.
Fokus og valg af dokumentationsredskab kan variere alt efter målgruppen. Nogle spørgsmål man kunne gøre sig er: Hvad vil man dokumentere? For hvem? Hvordan vil man gøre det?
Her kan nævnes nogle grunde til at en blog ville være et valg som dokumentationsredskab:
- At man kan give forældrene indblik og viden om børnenes liv og læreprocesser i institutionen, samt at drøfte det pædagogiske arbejde med forældrene.
- At man kan videreudvikle og kvalificere personalet og det pædagogiske arbejde.
- At forældrene kan have kontrol med hvad der forgår i institutionen. Og der er beviser for hvad børnene lærer.
Skrevet af: Heidi
Kilde: Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner Af: Unni Lind
søndag den 6. januar 2008
Fagperson- relation- forældre
Samarbejdet mellem, pædagoger, forældre og børn går ud på at højne barnets kvalitative udbytte af deltagelse i institutionens tilbud. Samarbejde er en forudsætning for at barnet opnår et optimalt udbytte, og dette prioriteres derfor højt i alle daginstitutioner.
Hvordan man gør det er dog forskelligt.
Målet er dog det samme, det er for at fremme udvikling og selvstændighed hos barnet, samt sikre trivsel.
Som pædagog er det vigtig man ved noget om relationen mellem professionelle og forældre. En professionel relation udskiller sig på flere væsentlige punkter fra andre relationer.
Et af de vigtigste punkter man som pædagog skal have for øje er at relationen er assymmetrisk, dvs. forældrene er der som forældre, vi har vores faglige kompetencer samtidig med at vi også har systemet i ryggen(vi er udøvere af det, det politiske system har besluttet, skal udøves i den pågældende institution). Dette gør at vi magt i relationen, og dermed også et stort ansvar, ansvar for relationens kvalitet.
Da relationen mellem fagperson og forældre ikke kun er en relation mellem professionelle og ikke-professionelle, men også er en relation mellem voksne parter, har fagpersonen ikke hele ansvaret for relationens kvalitet, men nærmere et overordnet ansvar. Med dette menes at det er os der skal sørge for at få de nødvendige kvaliteter ind i dialogen. (Professionelt Forældresamarbejde af Elsebeth Jensen og Helle Jensen) Michella
Hvordan man gør det er dog forskelligt.
Målet er dog det samme, det er for at fremme udvikling og selvstændighed hos barnet, samt sikre trivsel.
Som pædagog er det vigtig man ved noget om relationen mellem professionelle og forældre. En professionel relation udskiller sig på flere væsentlige punkter fra andre relationer.
Et af de vigtigste punkter man som pædagog skal have for øje er at relationen er assymmetrisk, dvs. forældrene er der som forældre, vi har vores faglige kompetencer samtidig med at vi også har systemet i ryggen(vi er udøvere af det, det politiske system har besluttet, skal udøves i den pågældende institution). Dette gør at vi magt i relationen, og dermed også et stort ansvar, ansvar for relationens kvalitet.
Da relationen mellem fagperson og forældre ikke kun er en relation mellem professionelle og ikke-professionelle, men også er en relation mellem voksne parter, har fagpersonen ikke hele ansvaret for relationens kvalitet, men nærmere et overordnet ansvar. Med dette menes at det er os der skal sørge for at få de nødvendige kvaliteter ind i dialogen. (Professionelt Forældresamarbejde af Elsebeth Jensen og Helle Jensen) Michella
fredag den 4. januar 2008
Assertiv kommunikation
Forældresamarbejde i en børnehave handler i høj grad om kommunikation mellem institution og forældre, og at finde en måde at kommunikere på, der tilgodeser alles behov for at blive hørt og mødt med forståelse...
Assertiv kommunikation er et rigtig godt udgangspunkt for dette. Kort fortalt handler det om plads og rum til forskelligheder. Den assertive kommunikation står i kontrast til den selvusikre og aggressive kommunikation.
Ved Selvusikker kommunikation er der følgende kendetegn: Afsenderen optræder undskyldende og ydmyg. Dvs. andre bliver usikre på, hvad det egentlig er, der menes. I starten medfører det, at modtageren føler medlidenhed, der senere erstattes af irritation. Der kan let opstå misforståelser, da andre ikke rigtigt ved, hvad den selvusikre person står for. En sådan person opfattes tit som værende kedelig og ikke helt at have kontrol over, hvad ved-kommende egentlig vil.
I den Aggressive kommunikation er det følgende, der er kendetegnende: Personen viser med sin adfærd, at han/hun ikke respekterer andres rettigheder. Det kom-mer til udtryk enten ved direkte udvist aggression eller ved at holde sig til den såkaldte ”korridor-snak”. Aggressivt kommunikerende mennesker oplever tit følelser som vrede og fjendtlighed, hvor andre reagerer ved at blive sårede, vrede eller bange. På kort sigt vil en person med aggressiv adfærd opleve en form for succes, hvor de føler, de har magt og kontrol over en situation, men i længden vil det medføre manglende respekt og afvisning.
Den Assertive kommunikation er derimod: Når du accepterer, at hvert menneske har sin egen måde at opfatte verdenen på og at denne måde har lige så meget “ret” som din, har du taget det første vigtige skridt til at kommunikere endnu mere effektivt. Dvs. når afsenderen agerer assertivt, føler modtageren sig værdsat, lyttet til og respek-teret, og modtageren opmuntres til også at udvise ærlighed og respekt. Ad denne vej fremmes dialo-gen. En assertiv adfærd bidrager altså til fremme af løsninger, der respekterer alles interesser og til fastholdelse af fokus på den gensidige respekt.
De fleste mennesker vil være i stand til at agere på hver af de tre. Ubalancer kan f.eks. forekomme, hvis en person verbalt er assertiv, men i kropssproget optræder som selvusikker. En sådan ubalance vil i høj grad have betydning for, hvordan budskabet i det, der formidles, bliver modtaget.
Kendetegnende for den assertive kommunikation, er, brugen af ”jeg-formuleringer”, hvilket gør, at der tydeligt skelnes mellem facts og synspunkter, idet der er plads til, at andre har en anden holdning til et givent emne. Som pædagog handler det således om, at optræde "direkte, accepterende, ærlig, handlekraftig, lyttende og udtrykkende egne opfattelser uden at true eller undskylde". Lykkes dette i kommunikationen med forældrene, vil resultatet ofte blive, at forældrene optræder på samme facon...
Der er ingen tvivl om, at den assertive kommunikation vil være et rigtigt godt fundament at bygge på, når det handler om et velfungerende samarbejde med forældrene... - Både når det handler om "face to face"-kommunikation og kommunikation via blogs, hjemmesider osv.
Skrevet af: Charlotte
Assertiv kommunikation er et rigtig godt udgangspunkt for dette. Kort fortalt handler det om plads og rum til forskelligheder. Den assertive kommunikation står i kontrast til den selvusikre og aggressive kommunikation.
Ved Selvusikker kommunikation er der følgende kendetegn: Afsenderen optræder undskyldende og ydmyg. Dvs. andre bliver usikre på, hvad det egentlig er, der menes. I starten medfører det, at modtageren føler medlidenhed, der senere erstattes af irritation. Der kan let opstå misforståelser, da andre ikke rigtigt ved, hvad den selvusikre person står for. En sådan person opfattes tit som værende kedelig og ikke helt at have kontrol over, hvad ved-kommende egentlig vil.
I den Aggressive kommunikation er det følgende, der er kendetegnende: Personen viser med sin adfærd, at han/hun ikke respekterer andres rettigheder. Det kom-mer til udtryk enten ved direkte udvist aggression eller ved at holde sig til den såkaldte ”korridor-snak”. Aggressivt kommunikerende mennesker oplever tit følelser som vrede og fjendtlighed, hvor andre reagerer ved at blive sårede, vrede eller bange. På kort sigt vil en person med aggressiv adfærd opleve en form for succes, hvor de føler, de har magt og kontrol over en situation, men i længden vil det medføre manglende respekt og afvisning.
Den Assertive kommunikation er derimod: Når du accepterer, at hvert menneske har sin egen måde at opfatte verdenen på og at denne måde har lige så meget “ret” som din, har du taget det første vigtige skridt til at kommunikere endnu mere effektivt. Dvs. når afsenderen agerer assertivt, føler modtageren sig værdsat, lyttet til og respek-teret, og modtageren opmuntres til også at udvise ærlighed og respekt. Ad denne vej fremmes dialo-gen. En assertiv adfærd bidrager altså til fremme af løsninger, der respekterer alles interesser og til fastholdelse af fokus på den gensidige respekt.
De fleste mennesker vil være i stand til at agere på hver af de tre. Ubalancer kan f.eks. forekomme, hvis en person verbalt er assertiv, men i kropssproget optræder som selvusikker. En sådan ubalance vil i høj grad have betydning for, hvordan budskabet i det, der formidles, bliver modtaget.
Kendetegnende for den assertive kommunikation, er, brugen af ”jeg-formuleringer”, hvilket gør, at der tydeligt skelnes mellem facts og synspunkter, idet der er plads til, at andre har en anden holdning til et givent emne. Som pædagog handler det således om, at optræde "direkte, accepterende, ærlig, handlekraftig, lyttende og udtrykkende egne opfattelser uden at true eller undskylde". Lykkes dette i kommunikationen med forældrene, vil resultatet ofte blive, at forældrene optræder på samme facon...
Der er ingen tvivl om, at den assertive kommunikation vil være et rigtigt godt fundament at bygge på, når det handler om et velfungerende samarbejde med forældrene... - Både når det handler om "face to face"-kommunikation og kommunikation via blogs, hjemmesider osv.
Skrevet af: Charlotte
onsdag den 26. december 2007
Blog i børnehave, hvorfor??
Vi er rigtig mange der lever en stresset hverdag... Dem der tit er mindst tid til er vores børn. Når man kommer ind ad døren i børnehaven for at hente sit barn er det meget ofte sådan at man allerede der er på vej et andet sted hen. Det indebærer at afhentningssituationen kan blive meget hektisk og inden man når ud i bilen med sit barn har man måske sagt nogle ting man ikke mente, og info om dagen og til næste dag fik man ikke lige læst..
Derfor tror vi på at en blog er fremtiden for rigtig mange børnehaver og forældre...
Via bloggen kan forældrene sammen med barnet få en dialog om hvad det er de ser, og hvad der sker i børnehaven... Bloggen er derfor ikke kun et redskab til pædagoger og forældre, men børnene kan også bidrage. Det kan være i form af de billeder der er lagt på bloggen. Igennem dem kan børnene fortælle om deres oplevelser. Nye forældre kan via bloggen snuse lidt til hvad der foregår af aktiviteter.
Der kunne laves en beskrivelse af aktiviterne i forhold til de pædagogiske læreplaner..
Dette gør at det for forældrene bliver overskueligt at sætte sig ind i hvad vi pædagoger vil opnå med de forskellige aktiviteter, og hvorfor vi vælger de aktiviteter vi gør.
Grunden til aktiviteter er læring. Opholdet i børnehaven skal bidrage til, at børns læring understøttes. Som pædagog skal vi støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene selv er medskabere af. Denne læring sker bl.a. via aktiviteter, hvor der er mulighed for fordybelse.
Skrevet af Heidi
Derfor tror vi på at en blog er fremtiden for rigtig mange børnehaver og forældre...
Via bloggen kan forældrene sammen med barnet få en dialog om hvad det er de ser, og hvad der sker i børnehaven... Bloggen er derfor ikke kun et redskab til pædagoger og forældre, men børnene kan også bidrage. Det kan være i form af de billeder der er lagt på bloggen. Igennem dem kan børnene fortælle om deres oplevelser. Nye forældre kan via bloggen snuse lidt til hvad der foregår af aktiviteter.
Der kunne laves en beskrivelse af aktiviterne i forhold til de pædagogiske læreplaner..
Dette gør at det for forældrene bliver overskueligt at sætte sig ind i hvad vi pædagoger vil opnå med de forskellige aktiviteter, og hvorfor vi vælger de aktiviteter vi gør.
Grunden til aktiviteter er læring. Opholdet i børnehaven skal bidrage til, at børns læring understøttes. Som pædagog skal vi støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene selv er medskabere af. Denne læring sker bl.a. via aktiviteter, hvor der er mulighed for fordybelse.
Skrevet af Heidi
Indlæg
Hej
Har lavet to indlæg. Det ene om at vi havde et arrangement i børnehaven ang. juleafslutning. Her kom så lige en opskrift på til børn og forældre om hvad det er vi bruger af madvarer når vi giver deres børn mad.God inspiration til forældre om at de sagtens kan lave de ting med deres børn i køkkenet.
Efterfølgende har jeg sat et juleklip ind med lille Per for at vise at de sammen med deres børn måske kan finde nogle sjove børnesange på youtube. Måske kunne de inspirerer nogle forældre til at gå ind og kigge - hvor de ellers ikke ville kunne finde på at gå hen.
Har I tankerne at der skal noget dokumentation med omkring læreplaner. Hvad er det for ting vi gør i hverdagen og på hvilken måde lever det op til vores læreplaner.
Har lavet to indlæg. Det ene om at vi havde et arrangement i børnehaven ang. juleafslutning. Her kom så lige en opskrift på til børn og forældre om hvad det er vi bruger af madvarer når vi giver deres børn mad.God inspiration til forældre om at de sagtens kan lave de ting med deres børn i køkkenet.
Efterfølgende har jeg sat et juleklip ind med lille Per for at vise at de sammen med deres børn måske kan finde nogle sjove børnesange på youtube. Måske kunne de inspirerer nogle forældre til at gå ind og kigge - hvor de ellers ikke ville kunne finde på at gå hen.
Har I tankerne at der skal noget dokumentation med omkring læreplaner. Hvad er det for ting vi gør i hverdagen og på hvilken måde lever det op til vores læreplaner.
Abonner på:
Opslag (Atom)