Digitale medier gode som dokumentation fordi:
At dokumentere betyder at man gør noget synligt eller tilgængeligt for andre. Man gør noget tilgængeligt ved at man hører, ser eller læser noget. Man kan dokumentere børns læringsprocesser og personalets arbejde med børns læring gennem mundtlig formidling, skriftlig formidling og visuel formidling.
Den mundtlige dokumentation sker dagligt i form af personale- forældre kontakten og personale- personale kontakten. Også dialogen i forskellige møder tæller.
Til skriftlig og visuel dokumentation ville en blog være ideel. I en blog er der ingen ting der bortkommer, og alt bliver gemt. Det er et krav at dokumentationen om det der foregår i institutioner fastholdes.
Den skriftlige dokumentation indebærer, at man anvender tekst i en eller anden form. Former for skriftlig dokumentation kan være, månedsplan, referater, informationer, virksomhedsplan og læreplaner. I bloggen kunne man tilføje informationerne små fortællinger fra hverdagen og sætte et billede på. Og herved inddrage den visuelle dokumentation. Som netop indebærer at billedliggøre ting. Andre ting man kunne bidrage med som visuel er billeder fra teaterforestillinger, børnenes produkter så som tegninger og andre mesterværker.
Fokus og valg af dokumentationsredskab kan variere alt efter målgruppen. Nogle spørgsmål man kunne gøre sig er: Hvad vil man dokumentere? For hvem? Hvordan vil man gøre det?
Her kan nævnes nogle grunde til at en blog ville være et valg som dokumentationsredskab:
- At man kan give forældrene indblik og viden om børnenes liv og læreprocesser i institutionen, samt at drøfte det pædagogiske arbejde med forældrene.
- At man kan videreudvikle og kvalificere personalet og det pædagogiske arbejde.
- At forældrene kan have kontrol med hvad der forgår i institutionen. Og der er beviser for hvad børnene lærer.
Skrevet af: Heidi
Kilde: Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner Af: Unni Lind
tirsdag den 8. januar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar